Valg af stil og indretning er så at sige den sjove del.
Det er her, I kan kigge rundt efter inspiration, tips til renovering og gode idéer for at finde udtrykket på jeres drømmebadeværelse.
Det er dog også vigtigt at se på, hvilket hus badeværelset skal sættes ind i – passer det til huset?
Dernæst skal I tænke på, at et badeværelse også skal være praktisk.
Er I mange, er to håndvaske måske en god idé?
Husk også, at et badeværelse er en dyr investering, derfor skal I vælge noget, I bliver ved med at være glade for i mange år – altså gerne noget tidløst og enkelt i design.
Hvordan begynder jeg renoveringsplanlægningen?
Det er altid en god idé at alliere sig med en fagmand, som en autoriseret VVS’er fra en start, så du har en idé om, hvad det vil komme til at koste – og hvor lang tid, det vil komme til at tage.
Hvad kan en VVS’er hjælpe med?
Mange af aspekterne ved fornyelse, modernisering af badeværelse og totalrenovering af badeværelser kræver, at arbejdet udføres af en autoriseret VVS-mand, fordi der er tale om installation af vand og sanitet.
Derudover kan vi som VVS’ere hjælpe dig med at vælge den rigtige sanitet og de smarte løsninger – og så kan vi naturligvis lave hele det nye badeværelse for dig.