Velkommen til Auning Blikkenslagerforretning A/S

I 1986 nedsatte Kaj Dahl Andersen sig som selvstændig VVS-installatør. Kaj begyndte med kun en ansat og har i dag omkring 40 medarbejdere og ejer et søsterfirma, Aarhus VVS. I begyndelsen måtte Kaj involvere sin familie – allerførst storebror Flemming, idet Kaj ikke kunne forstå, at firmatelefonen aldrig ringede. Det var før mobilens tid, så Kajs bror blev sendt op i den lokale telefonboks for at ringe firmanummeret op og undersøge, om der overhovedet var hul igennem på linjen… Det var der i den grad, for meget hurtigt voksede opgaverne. Mere familie måtte inddrages i firmaet, bl.a. Kajs svigerfar og far, som var efterlønnere hjalp til som arbejdsmænd. Kaj er et Familiemenneske
med stort F. De grundlæggende værdier, der har præget Kajs opvækst i en storfamilie med stærkt sammenhold, afspejler også Kajs måde at drive forretning på. Det er fundamentet, han har opbygget vores virksomhed på. Broderen Flemming sidder i dag i bestyrelsen for Auning Blikkenslagerforretning, og broderen Lars er daglig leder af Kajs andet firma Aarhus VVS. I 1999 flyttede virksomheden til den nuværende adresse til større og bedre lokaler. Kaj Dahl Andersen har interesse for design og satte sit eget præg både indvendig og udvendig på lokaler og bygning. I slutningen af 2005 byggede vi yderligere 160 m2 lager og 140 m2 kontor. I dag har vi et samlet areal på 850 m2. Virksomhedenekspanderede under de nye forhold, og ansatte flere montører og administrativt personale. Værkstedet rummer et stort lager samt en moderne maskinpark og værktøj. Vi har desuden faciliteter til at opbygge selv meget store opgaver inden for blikkenslagerarbejde. Desuden har vi et omfattende og systematisk arkiv over vores arbejde en lang periode tilbage. Du kan altid finde din VVS-historik hos os, hvis du er nuværende eller tidligere kunde.

For yderligere historie om firmaet, kan du læse portrættet af vores grundlægger Kaj Dahl Andersen.