Grøn energi
Sol, jord, luft- og træpiller
Sol, luft og jord… naturens stærke kræfter er energi.
Energien omgiver os konstant, den er gratis og findes på din matrikel.
Udnyt solens energi
Har du egentlig tænkt på, at denne naturskabte energi, kan blive til din økonomiske fordel, hvis du investerer i et anlæg, der omsætter energien til at opvarme din bolig?
Det er ikke uden grund, at ”vi lader op”, når vi dyrker solen herhjemme og rejser til varmere himmelstrøg for at holde solferie.
Som boligejer kan du også udnytte solens energi via solvarmeanlæg til at få opvarmet dit hjem og dit vand.
Energikilderne er der, også selv om du ikke udnytter dem, så hvorfor ikke tage skridtet nu og samtidig sætte et bedre CO2 fodtryk?
- Den grønne energi er miljøvenlig og reducerer vores CO2 udslip
- Vedvarende energi gavner din boligøkonomi
- Anlæggene kan kombineres for at dække behovet hele året rundt for en almindelig familie
- Blik & VVS og installerer nye anlæg
- Blik & VVS servicerer alle eksisterende anlæg i det midtjyske område
- Du kan få en fast serviceaftale, hvis du har behov for det
- Anlæggene passer stort set sig selv
- Kontakt os for at høre om tilskudsordninger og håndværkerfradrag ved energiforbedringer
- Installerer du fx varmepumpe for at udskifte nuværende elvarme, kan du søge om reduceret elafgift
Solvarmeanlæg afløser solcelleanlæg
Solcelleanlæg bliver nu oftest afløst af de langt mere effektive solvarmeanlæg, der placeres sydvendt enten på dit hustag, garagetag eller i haven på særlige stativer.
Alt lys kan omdannes til energi, og solvarmeanlægget kan kombineres med dine andre energikilder.
Simpelt forklaret
Simpelt forklaret består en solfanger eller et solvarmeanlæg af en række paneler, der placeres med glas eller plast over, så den ophobede energi kan absorberes og transporteres i et rørsystem med frostsikret væske.
Det varme vand, der kan oplagres i et par dage, kan anvendes i badet eller som rumvarme gennem radiatorer eller eventuelt gulvvarme.
Skifter du fra elvarme til solvarmeanlæg, skal du regne med at udskifte dine elradiatorer. Solvarmeanlægget giver ingen støj.
Holdbarhed: Et solvarmeanlæg kan holde mellem 20 og 30 år.
Vedligeholdelse: Panelerne skal holdes rene, evt. når du alligevel renser dine tagrender, så solens energi til stadighed kan opfanges af panelerne.
Producerer: I en gennemsnitsfamilie ca. 60-70 % af behovet for varmt vand, ca. 15-30 % af behovet for energi til opvarmning. Både til brugsvand og rumvarme.
Egner sig til: Alle typer privatboliger; må ikke give genskin til naboer; undersøg din kommunes regler; dit tag skal kunne holde til det.
Skal du alligevel udskifte dit tag, kan du overveje solvarmenalæg; solvarme kan udskifte et nedslidt olie-gasfyr.
Jordvarme til din bolig
Hent din energikilde lige uden for døren på din grund.
Jordvarmepumpen optager den solenergi, der er lagret i jordoverfladen, og omdanner den til varme i din bolig. Oplagringen sker gennem en slange på typisk 350 – 400 m, der nedgraves og lægges i snoninger på grunden i frostfri dybde, ca. 1 m under jorden.
Huset skal være velisoleret og radiatorerne skal være tilstrækkeligt store. Hvad betyder det for mig som boligejer?
Dit hus skal have hulmursisolering, loftisolering og tætte vinduer, fordi fremløbstemperaturen er lavere ved jordvarme end ved fx gas- og oliefyr eller de nye moderne pillefyr med biobrændsel.
Spar penge på varmeregningen
Skifter du fx fra oliefyr eller elvarme, kan du opnå store besparelser på din varmeregning.
Der vil være et større opgravningsarbejde forud for nedlægningen af slangerne, ligesom det skal dækkes til igen. Auning Blikkenslagerforretning tilbyder fast årlig service til en fair pris.
Holdbarhed: 20 – 30 år
Vedligeholdelse: Det er opgravning før og tildækning på grunden efter slangerne er lagt ned.
Bruger lidt strøm til varmepumpen. Højtydende, meget stabil og ingen vedligehold, dog lovpligtigt årlig service. Der er lovgivning omkring et årligt eftersyn af varmepumper.
Producerer: Der er reduceret elafgift til ejere af jordvarme. Jordvarmeanlægget kan producere energi til brugsvand og varme til en hel husstand.
Egner sig til: Privatboliger med tilhørende grund over 500 m2; boliger der tidligere har anvendt fossile brændstoffer; kræver tilladelse fra det offentlige; til boliger med radiatorer, der er dimensionerede til lavere fremløbstemperatur.
Installér en varmepumpe
Installerer du en varmepumpe, kan du ansøge om at få reduceret din elafgift.
Varmepumpen flytter energi ude fra og ind i din boligs varmesystem.
Jordvarmeanlæg og luft/vand-varmepumper kan med fordel erstatte olie- eller naturgasfyr, og pumperne producerer både varme og varmt vand.
Luft til vand-pumper
I dag er luft til vand-varmepumper blevet billigere at etablere, de er utrolig effektive og giver stort set den samme ydelse og dermed samme besparelse som jordvarmen.
Så hvis du er ked af at grave din have op, er det luft/vand-varmepumpen, du skal vælge.
Udbyttet er ligeså godt både mht. afkøling og opvarmning af din bolig og dit vand.
Vintrene er blevet mildere, og de nye varmpumper kan fungere helt ned til minus 25 grader og de leverer stadig 60 grader varmt vand.
90 % af året er luft/vand bedre end jordvarmen.
Varmen hentes udefra
Luft/vand-varmepumpen henter varmen fra luften udenfor, og her er lufttemperaturen 90 % af tiden højere end jordtemperaturen.
Luft/Vand-varmepumper har en COP på over 5. Varmepumpen giver således fem gange så meget varme på årsbasis, som du betaler for, ved hjælp af den samme mængde energi.
Skifter du dit gamle oliefyr til varmepumpesystem, kan du spare helt op til 50 % på din varmeregning.
Hvis du har en dyr og måske lidt ældre varmeform – f.eks. elvarme eller oliefyr – kan du spare ved at supplere elvarmen med en luft/vandvarmepumpe.
Holdbarhed: Kompressorerne holder i min 20 år.
Vedligeholdelse: Der er et lovpligtigt årligt eftersyn. (Undtaget er små luft/luft-varmepumper i sommerhuse.) Husk radiatorerne skal være dimensioneret (større) ved varmepumper, idet der løber lavere temperaturer ind end ved olie- og gasfyr eller pillefyr.
Producerer: Varmpumpe som primære varmekilde. Der er lavere elafgift til ejere af varmepumper, dog fraregnes de første 4000 kWh, der anses for almindelig husholdning
Varmepumper kan støje lidt (40-45 db).
Egner sig til: (Se jordvarme) Luft/vand- samt luft/luft-varmepumper: Alle privatboliger, blot der er en inde- og en ydermur, anlægget kan ophænges på; boliger med radiatorer, der er dimensionerede til fremløbstemperaturen; kræver ingen tilladelse fra det offentlige.
BLIK & VVS – KAJ DAHL ANDERSEN A/S tilbyder fast årlig serviceaftale til det lovpligtige eftersyn.
BLIK & VVS – KAJ DAHL ANDERSEN A/S
Rådgiver gerne om valg af varmekilde, hvis du overvejer at udskifte din nuværende varmeform. Vi dækker hele det midt- og østjyske område.